Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/aspegaarden.dk/public_html/wp-content/themes/shiroihana/lib/vendor/lessphp/less.php on line 9466
World Cup Herning

World Cup Herning

Den 22. og 23. oktober var Charlotte og Bufranco til World Cup i Herning. Det var dejligt at være til stævne igen i de fantastiske omgivelser og så med publikum på!

Fredag skulle der for første gang rides den nye korte Grand Prix. Selv om den er svær fordi øvelserne kommer lige efter hinanden, så synes både hest og rytter godt om programmet. Bufranco trivedes i den store hal og parret blev placeret som nr. 6 med 72,8%. 

Om lørdagen var det tid til Küren. Til de store konkurrencer er det DOD-reglerne der bruges, og Charlottes kür er ikke den sværeste, så selv om parret gjorde det godt med kun småfejl, så rakte det desværre ikke til en placering med et resultat på 76,3%. 

Den nærmeste tid skal der arbejdes på en helt ny Kür med ny musik og en langt højere sværhedsgrad, så pointene kan blive højere.